Citronfromage

34883
Dina hadede citronfromage.

AA
aa

1. Citronfromage

 

Dina hadede citronfromage. Det smeltede altid på hendes tunge med sådan en bitter surhed, at hun næsten ikke kunne undgå at skære en grimasse. Ironisk nok var citronfromage hans yndlingsdessert. Smagen af hans navn, var nu associerede med den samme bitterhed hun smagte, når hun spiste citronfromage.

Der var fest i baghaven. Det var søsterens bryllup, og hun skulle have haft en ledsager med. På bordplanen stod der ”Dina plus én,” og så var der pludselig ravage fordi hun mødte op alene.

”Gud Dina hvad er der dog sket? Har du brug for et glas vand?” hendes mor havde skyndt hende ind i køkkenet og klappet hende på ryggen, som om hun forventede, at Dina straks ville bryde sammen og græde salte tåre ned på de grålige klinker, i hendes søsters nybygget villa. Dina fik viftede hende af sig, givet gaven til søsteren og hendes nye mand, Thomas - og nu sad hun så her, på en træstol i den ende af bordet, hvor børnene også var placeret, og stak tamt i en gullige citronfromage. En citronfromage som åbenbart var ”Guddommelig Ingrid, du har virkelig overgået dig selv!" hvis man spurgte hendes tante. Dinas smagsløg blev bitrere og bitrere, og tankerne blev overskygget af et hadet savn til den forsvunden ledsager.

”Så skal der skåles!” hendes onkel, en høj og særdeles højrystende mand, rejste sig med et brøl. Løftede aggressivt det spinkle vinglas mellem sine tykke fingre, så det lignede det ville splintre i tusinde stykker nedover nabokonens rødorange hår. Derefter rejste alle sig op skålene, og Dinas søster grinte med røde kinder, mens hun lænede sig op af sin nye mand, og pludselig skulle Dina virkelig på toilettet.

Hun føler først hun trækker vejret, da hun smækker den hvidmalet trædør i bag sig. Hun placerer begge hænder i vaskens kant, og stiller sig foroverbøjet med et tomt blik vendt mod spejlet. Hun ville ikke græde, det havde hun lovet sig selv, at hun ikke ville. Stædigt stirrer hun sig selv i øjnene. Som om dråberne, der truer ved øjnenes kant, ville gå væk, hvis bare hun stirrede hårdt nok. Det virker ikke, og pludselig sidder Dina på det kolde gulv, med tårer ned af kinderne og en bitter smag i munden. Hun ved ikke hvad hun græder for. Han er ikke værd at græde over. Hun troede også, at hun havde fået den afslutning hun behøvede. Søsterens bryllup var blot endnu en gigantisk påmindelse om en ting i hendes liv, som hun ikke selv kunne opnå. Hun havde ikke engang været særlig forelsket i ham. I hvert fald ikke ligeså forelsket som hun var i ideen om ham.

”Dina?” hun genkender med det samme den spinkle stemme. Hænderne gnider febrilsk under øjnene, for at fjerne resterne af mascara, og hun samler sig klumset op fra gulvet.

”Dina er du okay?” der bliver banket let på døren. Dina tager en dyb og ranker ryggen, inden hun åbner døren på klem. ”Jeg har det fint. Jeg skulle bare lige på toilettet," hun smiler bekvemt til den bekymrede brud, der træder et skridt tilbage da døren åbnes. Håret er sat yndefuldt op med perler, sløret bølger sig ned af ryggen på den hvide kjole, der sidder som skræddersyet til hendes krop. Hun er et smukt syn, med sine spinkle håndled og bløde kindben. Runde dådyr øjne, lysebrunt glanshår der ligner noget fra en film. Jalousien stikker i Dina.

”Er du sikker? Du ligner en der har grædt, skal jeg hente nogen eller… har du brug for at snakke?” bruden, der pludselig ikke længere virker som søsteren, kigger lidt rundt. Dina afbryder hende irriteret. Puffer døren op, så det giver et sæt i bruden.

Nej, jeg har ikke brug for at du henter nogen. Og nej jeg har ikke brug for din hjælp, eller din snak. Jeg har det fint," vrisser hun og maser sig forbi, ud i den varme sommerluft og hen til træstolen, der føles som om den står i den forkerte ende af bordet.

”Hjælper du ikke lige med at rydde af Dina?” hendes mor sender hende et stramt smil, med det samme hun har sat sig ned. Hun sukker og rejser sig op for at samle tallerkenerne med resterne fra citronfromagen sammen. Noget af det sidder på siderne og klistrer til hendes fingre. Hun skærer en grimasse. Går en snoet vej igennem menneskemængden, forbi bruden der kigger bekymret efter hende, og ud til køkkenet med de grå klinker.

Tallerkenerne klirrer, da hun sætter dem i vasken. Citronfromagen klistrer til, og hun tørrer irriteret hånden af i et viskestykke. Ud af vinduet kan hun se bruden omringet af alle sine gæster. Hun stråler. Det stikker i brystet på Dina. Hun læner sig op af køkkenskabet med lukkede øjne og smager på bitterheden i sin mund. Hun er ikke sikker på om den kun stammer fra citronfromagen, men den er der, og hun kan ikke smage udenom den.

Så åbner hun øjnene igen, griber bilnøglerne der ligger på det yderste hjørne af køkkenbordet og styrter ud af bagdøren. Tilbage står citronfromagetallerkenerne i vasken, efterladt i sin egen bitterhed med rester op af siderne.

Join MovellasFind out what all the buzz is about. Join now to start sharing your creativity and passion
Loading ...